Til læreren

Mere til din undervisning

Vi ønsker at bringe virksomheden ind i undervisningen!

Dette sker ofte på to måder:

  • Klassen besøger virksomheden, ser produktion og møder medarbejderne
  • Virksomhedens teknologi bringes ind i undervisningen gennem anvendelsesorienterede undervisningsforløb.

Begge dele kræver tid, økonomi og kendskab til virksomhedernes fag og konkrete faglige opgaver. Derfor har vi gjort det let at give lærerne flere muligheder for at inddrage virksomheder i undervisningen og arbejde med anvendelsen af naturfag ude i virksomhederne.

Opgaver til din undervisning

The Missing Link giver dig mulighed for at integrere medarbejderes dagligdags opgaver direkte i din undervisning. Hvad enten det er demonstrationsopgaver eller faglige opgaver, så er de tilpasset læseplanen. Der er cirka tre film for hver virksomhed.

Sammen med en gruppe af dedikerede kemi- og fysiklærere i udskoling og gymnasieskolen har vi udviklet en række film, tilhørende opgaver - og medarbejderne, rollemodellerne, er blevet interviewet.

Ved virksomhedsbesøg øges elevernes interesse, når de ser fagene i anvendelse. De får svar på spørgsmålet: "Hvad bruges det til?". Desudne møder de inspirerende rollemodeller, og får indblik i deres dagligdag og arbjedsopgaver.

Det er intention, at the Missing Link gennem virtualiseringen af virksomhedsbesøget bidrager til lignende oplevelser for eleverne.

 

Udviklet af Bytelab A/S